Markedsudvikling
Danish Offshore Industry ønsker at understøtte medlemsvirksomhedernes indsats for at få mere og bedre forretning. For Danish Offshore Industry er markedspolitik og markedsudvikling to sider af samme sag. Det skyldes, at nationale og internationale markedspolitiske tiltag for at sikre fri og lige adgang til verdensmarkederne er afgørende for, om virksomhederne i sidste ende har markedsadgang og kan levere konkurrencedygtige priser.
DI Image1
Udfordringen
Den salgsansvarlige hos mange leverandører af udstyr og teknologi til olieindustrien har en særlig stor udfordring i at trænge igennem til beslutningstagerne hos de virksomheder, de ønsker at sælge udstyr eller knowhow til. Danske leverandører repræsenterer typisk mindre virksomheder, og mange har haft fokus på den danske del af Nordsøen ind til for nogle få år siden.
Samtidig er virksomhederne kendetegnet ved typisk at være leverandør af enkeltkomponenter eller mindre systemløsninger, hvorfor virksomhederne står i en svagere konkurrencesituation end virksomheder, der leverer samlede systemløsninger. Køberne er i sidste ende ofte de store olieselskaber, der har for vane at søge leverandører blandt de verdensomspændende leverandører og i de leverandørkanaler som de sædvanligvis anvender, fordi de netop kan levere samlede løsninger.
Udfordringerne på kundesiden for de salgsansvarlige i en mindre og mellemstor leverandørvirksomhed er bl.a.:
• Har vanskeligt ved at komme i kontakt med kunder, som ønsker løsninger ikke komponenter.
• Er kommet i dialog med indkøbere på et for lavt niveau i virksomhederne
• Betjener kunder med uoptimal salgskanal, f.eks. via en distributør, som gør det vanskeligt at sælge leverandørvirksomheden på dets evne til at løse kundens problem.