Offshoresikkerhed
Danish Offshore Industry ønsker via Task Force ZERO at fremme proces- og personsikkerhed i den danske olie- og gassektor. Det er centralt, at arbejdet med sikkerhed opfattes som en integreret proces, hvor proces- og personsikkerhed opfattes som gensidigt afhængige og uadskillelige.
DI Image1
Erfaringer fra de andre Nordsølande har vist, at et aktivt engagement fra virksomheder og myndigheders side er medvirkende til at styrke sikkerheden og reducere antallet af ulykker. Der er derfor god grund til, at også offshorebranchen, som arbejder med udgangspunkt i Danmark, samler sig omkring arbejdet med offshoresikkerhed.
Danish Offshore Industry mener,
- at offshoreindustrien kan forbedre sikkerheden og reducere antallet af arbejdsulykker yderligere, hvis virksomheder, der arbejder i den danske del af Nordsøen, tager et aktivt fælles ansvar for sikkerheden på tværs af virksomhederne.
- at sikkerhed ikke kan dikteres, bortforklares, udliciteres eller sælges. Alle har et medansvar og alle skal tage et medansvar.
- at alle operatører, servicevirksomheder og underleverandører opfatter Task Force ZERO som det naturlige udgangspunkt for et fælles arbejde med sikkerhed i offshorebranchen.
- at Task Force ZERO skal være det primært samlende forum på tværs af virksomhedsskel inden for offshorebranchen, der er medvirkende til at sætte fælles standarder for sikkerhedsforståelse for alle virksomheder i branchen.
- at sikkerhed skal forstås, behandles og håndteres ens på tværs af grænser i Nordsøen. Derfor vil Task Force ZERO arbejde for, at der skabes klarhed over regler og myndighederne i større omfang gensidig anerkender alle nationale regler og krav til arbejdet offshore, således at et krav i Danmark anerkendes fuld ud i de andre lande. Herunder at arbejde for en større ensartning af regler mellem virksomhedernes egne procedurer.
- at der skabes større klarhed og gennemsigtighed over de ulykker eller næsten ulykker, som sker på Offshore installationer og onshore, således at virksomhederne kan tage de nødvendige skridt til at imødekomme gentagelser.
- at der skabes grundlag for videndeling af ulykker og næste ulykker på tværs af Nørdsølandene, således at landene i større omfang kan tage ved lære af andres fejl, initiativer mv.
- at de regler, krav og certificeringer, som danske virksomheder underlægges, ikke er hæmmende for sikkerhed og virksomhedernes mulighed for at drive virksomhed med udgangspunkt i Danmark.