Erhvervspakke er et skridt i den rigtige retning
Danmark oplever i øjeblikket det største fald i eksporten siden Anden Verdenskrig. Det rammer hele det danske samfund hårdt - ca. 730.000 danske arbejdspladser i Danmark kan henføres til eksporten. Det kraftige fald i eksporten er en væsentlig årsag til stigningen i arbejdsløsheden.
DI image1
Der er således behov for at understøtte eksporten, der er den egentlige kilde til den danske velstand. Det er her, der skabes den valutaindtjening, som finansierer udgifterne til ældre, uddannelse, sundhedsvæsnet etc.
Regeringens erhvervspakken er et skridt i den rigtige retning – og indeholder flere elementer, der sikrer, at dansk erhvervsliv kan konkurrere på lige vilkår med deres konkurrenter i udlandet.
- Eksportkautionsordningen vil tilvejebringe kapital og derved bidrage til at eksportordre, der er modtaget, nu kan realiseres.
- Styrkelse af eksportfremmeindsatsen vil styrke konkrete eksportaktiviteter til fordel for eksporten.
- To milliarder til vækstkautioner og risikovillig kapital til nye virksomheder vil sikre, at indenlandske aktiviteter kan gennemføres til fordel for beskæftigelsen - og vil på sigt også understøtte eksporten.
- Det er nu vigtigt, at vi løbende følger disse initiativer tæt, så de kommer til at virke efter hensigten – og bliver fuldt konkurrencedygtige med tilsvarende ordninger i udlandet, siger direktør Thomas Bustrup, DI
- Muligheden for fastrentefinansiering under eksportlåneordningen er desværre ikke endeligt inkluderet i erhvervspakken. Derved er det endnu ikke sikret, at dansk projekteksport kan konkurrere på lige vilkår med deres udenlandske konkurrenter. Det er afgørende vigtigt, at der hurtigst muligt findes en løsning på dette problem, siger Thomas Bustrup.